Kysthospitalet Care

PFA Omsorg

Genoptræning & aflastning
 
PFA Omsorg

Genoptræning & aflastning



PFA Omsorg


Vi er udvalgt af PFA, som leverandør til PFA Omsorg. Hos os kan du få et effektivt energiboost, genoptræning, rekreation, aflastning eller bare et ophold lidt væk fra hverdagen. PFA Omsorg giver dig eller dine nærmeste en lille pause eller hjælp til at komme videre, når livet i en periode er lidt svært.

PFA Omsorg er et tilbud til PFA-kunder – og deres nærmeste – om et ophold af kortere eller længere varighed. Årsagerne kan være meget forskellige, når man er svækket fysisk eller mentalt, og derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes livssituation, behov og ressourcer.

Efter operation eller indlæggelse er man ikke altid helt klar til at komme hjem. I det tilfælde kan vi hjælpe med sygepleje, omsorg og den rigtige kost. Du kan også bruge opholdet som et genoptræningsophold, der rækker ud over de tilbud, som du ellers har til rådighed. Kysthospitalet Care tilbyder mulighed for træning med fysioterapeut 2 x på hverdage og 1 x i weekender.

Det kan være hårdt, når ens nærmeste bliver fysisk eller mentalt svækkede og måske alvorligt syge. Her kan et pusterum være tiltrængt, for at få lidt energi og overskud.

På Kysthospitalet Care er livskvalitet for alle aldre. Du får et individuelt tilpasset ophold med fokus på genoptræning, kost, omsorg og sygepleje i trygge og naturskønne omgivelser direkte til skov og strand. Personalet har bred erfaring inden for kirurgiske og medicinske specialer, så det er et ideelt sted, hvis du er nyopereret, er midt i et sygdomsforløb eller har brug for at komme til kræfter.

  • Døgnbemanding
  • Genoptræning
  • Tilkøb af speciallægeundersøgelser fra privathospitalet
  • Tilkøb af ekstra ydelser, som f.eks. spa og massage
  • Mulighed for at have ægtefælle/pårørende boende
Vi sætter dine ønsker og behov i fokus for at kunne tilbyde den optimale service. Vi har udvalgt de bedste fysioterapeuter og sygeplejersker til at tage sig af dig. Vi har altid tid til det lille ekstra, der gør forskellen. De motiverede og engagerede medarbejdere ved, hvad det vil sige at passe godt på dig, og formår at skabe tryghed omkring dig i rolige og naturskønne omgivelser.

Der er tre forskellige former for ophold tilknyttet PFA Omsorg. De varierer i forhold til hvor meget pleje, der kræves, og hvilke muligheder for behandling, der skal være adgang til under opholdet.

Hvilken opholdstype der passer til dig eller en af dine nærmeste, afhænger både af dine ønsker og vores visitering. Første visitation er ved bestilling, hvor vi sammen bliver enige om, hvilket ophold der er det rigtige i forhold til pleje og behov. Den endelige visitering sker først ved ankomst, hvor sygeplejebehov samt eventuelle behov for hjælpemidler kan blive vurderet af sygeplejefagligt personale.

PFA Omsorg - Pusterum

Et ophold til dig eller en du har kær, som i dagligdagen har brug for hjælp til at komme rundt samt hjælp til rengøring, madlavning og let personlig hygiejne.

Længde på ophold
2 – 7 dage eller længere efter behov – vi tilbyder også langtidsophold

Indeholder
  • Fuld forplejning
  • Let sygeplejefagligt behov – kan selv tage tøj på, gå i bad og på toilettet
  • Deltagelse på Care træningshold og gåture samt underholdning som kortspil mm
Tilkøb
  • Fysioterapi/træning 2 x på hverdage, 1 x weekend/helligdage

Priser
PFA Omsorg - Pusterum

Særpriser for PFA kunder – pris pr. døgn i DKK
3.450 min. 2 dage
3.300 min. 7 dage
+ 400 for havudsigt
+ 1.750 for opredning og kost til pårørende

Yderligere 10 % i rabat, hvis 2 patienter indlogerer sig på samme værelse

PFA Omsorg - Pleje

Et ophold til dig eller en du har kær som i dagligdagen har tilknyttet hjemmehjælp og evt. fysioterapeut eller lignende for at opretholde funktionsniveauet.

Længde på ophold
2 – 7 dage eller længere efter behov – vi tilbyder også langtidsophold

Indeholder
  • Fuld forplejning
  • Middel sygeplejefagligt behov – let hjælp til personlig pleje samt sår tilsyn og medicinadministration
  • Fysioterapi/træning 2 x på hverdage, 1 x weekend/helligdage

Priser
PFA Omsorg - Pleje

Særpriser for PFA kunder – pris pr. døgn i DKK
3.800 min. 2 dage
3.700 min. 7 dage
+ 400 for havudsigt
+ 1.750 for opredning og kost til pårørende

Yderligere 10 % i rabat, hvis 2 patienter indlogerer sig på samme værelse

PFA Omsorg - Fremgang

Et ophold til dig eller til en af dine nærmeste som har brug for udvikling og træning. Det er intens pleje og hjælp, og der er stort fokus på, at man på opholdet oplever fremgang. Opholdet rækker ud over de offentlige tilbud og tager udgangspunkt i den enkeltes situation og behov.

Længde på ophold
7-14 dage eller længere – vi tilbyder også langtidsophold

Indeholder
  • Fuld forplejning
  • Over middel – men ikke fuldtids-sygeplejefagligt behov
  • Hjælp til personlig pleje
  • Sårtilsyn, medicinadministration
  • Kontakt til egen læge
  • Fysioterapi/træning 2 x på hverdage, 1 x weekend/helligdage

Priser
PFA Omsorg - Fremgang

Særpriser for PFA kunder – pris pr. døgn i DKK
5.000 min. 2 dage
4.800 min. 7 dage
+ 400 for havudsigt
+ 1.750 for opredning og kost til pårørende

Yderligere 10 % i rabat, hvis 2 patienter indlogerer sig på samme værelse

Tilkøb – ekstra ydelser


Vi tilbyder følgende ydelser og konsultationer fra vores samarbejdspartnere

Tandlæge fra 410
Frisør fra 520
Fitness 200
Spa 600
Massage fra 450
Beauty-behandlinger fra 180
Ernæringsekspert – kostplan
Fodterapi

Alle priser er vejledende, oplyst i danske kroner inkl. moms og for én person.

Tilkøb - privathospital


Vi tilbyder følgende speciallægeundersøgelser og konsultationer på vores privathospital

Ortopædkirurgi
Urologi
Mave-tarm-kirurgi
Øre-næse-halskirurgi
Reumatologi
Kardiologi
Neurokirurgi/rygspecialist
Tværfaglig smertebehandling
Røntgen
Plastikkirurgi
Tilsyn ved anæstesilæge, psykolog, socialrådgiver.

Anbefalinger fra gæster på Kysthospitalet Care

  • Agnete, 88 år
    Særklasse jeg ikke har oplevet før

    Mit ophold på Kysthospitalet Care har været helt igennem fantastisk.
    Jeg kan ikke sætte en finger på noget. Den professionelle genoptræning med fysioterapeut 2 x dagligt har gjort, at jeg på ganske kort tid har mærket store fremskridt efter mit bækkenbrud. Plejen, omsorgen og det smilende og venlige plejepersonale samt maden og den smukke udsigt fra værelset, er i en særklasse jeg ikke har oplevet før.
    Agnete, 88 år
  • Gerda, 77 år
    Terapi for sjælen

    Jeg har virkelig nydt mit ophold på Kysthospitalet Care. Det at komme væk hjemmefra og se tingene i et andet perspektiv er en form for terapi for sjælen. Jeg er blevet opvartet og forkælet af det omsorgsfulde plejepersonale, og det har været godt for mig at træne intens med fysioterapeuterne.
    Gerda, 77 år
  • Marianne Bugge Jensen
    Motiveret personale og en fantastisk fysioterapi

    Jeg havde ikke været på denne jord, uden dette aktive, motiverede personale og en fantastisk fysioterapi
    Marianne Bugge Jensen
    Care
  • Dorthe Jørgensen
    Fysioterapeuten er god til at forklare og har god tid

    Super dygtig fysioterapeut.
    Rigtig god til at forklare og har god tid
    Dorthe Jørgensen
    Care
  • Erik Brandt

    Søde sygeplejersker, dygtige trænere og fysioterapeuter, og venlighed har jeg mødt overalt

    Blot et par ord for at I skal vide hvor tilfreds, jeg har været for mit ophold på Kysthospitalet Care.

    Søde sygeplejersker, dygtige trænere og fysioterapeuter, og venlighed har jeg mødt over alt. Og jeg er lykkelig frem for alt for, at jeg er blevet ”Fit for fight” igen.
    Erik Brandt
    Care