Om Kysthospitalet

Danmarks eksklusive privathospital

 
OM KYSTHOSPITALET

Danmarks eksklusive privathospital

På Kysthospitalet er vi et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Vi har alle mange års erfaring indenfor de forskellige specialer og vi har bevidst forsøgt at skabe et team, som fungerer godt sammen såvel professionelt som personligt.

Vi har ønsket at skabe en ånd på Kysthospitalet, hvor den gode stemning, den professionelle tilgang og den personlige omsorg mærkes fra første møde. Vi har ansat nogle af de største kapaciteter indenfor vores specialer og fælles for os alle er, at vi sætter en stor ære i at tilbyde den bedste pleje og behandling. Dette vurderer vi både på forskningsresultater, vores egen erfaring og ikke mindst på de tilbagemeldinger, som vi får fra vores patienter.

Vi udfører systematiske patienttilfredshedsundersøgelser, som bliver opgjort og analyseret hvert kvartal, så vi til stadighed er vidende om vores patienters ønsker og behov.

Kysthospitalet er akkrediteret efter den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)i december 2010 uden anmærkninger. DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der er udviklet for at skabe løbende læring og kvalitetsudvikling. Det er dette system alle offentlige- og private sygehuse i Danmark også er/skal akkrediteres efter.

Kysthospitalets værdier

1Kvalitet
Vores patienter får tilbudt den bedste behandling og pleje tilpasset det enkelte individ. Personalet er til enhver tid rustet til opgaven. Patientens møde med Kysthospitalet er præget af omhu, høj faglighed samt veldefinerede og veltilrettelagte pleje- og behandlingsforløb.
2Fleksibilitet
Vi sætter patienternes ønsker og behov i fokus, for at kunne tilbyde den optimale service. Medarbejderne på Kysthospitalet anerkender og har forståelse for hinandens fagekspertise. Vi er omstillingsparate, har flydende og relevante faggrænser og er i daglig tæt dialog med hinanden.
3Omsorg
Vores patienter skal mødes med varme og menneskelighed og opleve nærvær, hvor der er tid til det lille ekstra. Vi skal i relationen med patienten se mennesket bag patienten.Ånden på Kysthospitalet er præget af rummelighed, lydhørhed, hjælpsomhed og anerkendelse af det enkelte individ. Dette gælder såvel i vores arbejde med patienterne, som i relationen mellem medarbejdere og ledere på alle niveauer.
4Respekt
Respekt er en af Kysthospitalets vigtigste grundsten, og er forudsætningen for den gode stemning, den professionelle tilgang og den personlige omsorg.Vi giver plads til hinandens faglighed, meninger og holdninger, og betragter forskellighed og ærlighed som en styrke og vejen til en dynamisk arbejdsplads.

88 77 40 00

Mandag - torsdag kl. 08:00 - 17:00
Fredag kl. 08:00 - 15:00

Facebook

Følg os på Facebook.

Instagram

Ses vi på Instagram?

Skriv til os


Skodsborg hospitals historie

Kong Frederik den 7. købte landstedet ”Skodsborg” i 1852. Sammen med sin hustru, grevinde Danner, tilbragte han sommeren på landstedet, indtil sin død i 1863. Kongen holdt statsråd, møder og tafler i Villa Rex, som blev bygget i 1857.

Villa Rex er nyrenoveret, og Statsrådssalen – i dag kaldet Kongesalen – er restaureret i henhold til de oprindelige skitser med farver og indretning. Villaen står i dag som den gjorde i 1800-tallet.

Skodsborg Badesanatorium var et sanatorium beliggende i Skodsborg langs Strandvejen mellem København og Helsingør. Bygningerne huser i dag Medial Center, hvor Kysthospitalet er beliggende og Skodsborg Kurhotel & Spa.

Hurtig vækst i den Hvide By
Sanatoriet blev grundlagt i 1898 af Adventistkirken og drevet af læge Carl Ottosen. Han har året før købt to bygninger i Skodsborg, som oprindelig havde hørt til Grevinde Danners Palæ. Fra begyndelsen var der plads til omkring 20 patienter, men stedet voksede sig hurtigt større. Hovedbygningen (i dag nybygget spa og fitness) bag den karakteristiske søjlegang blev opført i 1907. Den er tegnet af Anton Haunstrup, samme år da Villa Rex blev købt. Søjlegangen kom til i 1923. Sanatoriet fik øgenavnet Den Hvide By, men blev også kaldet Persilleslottet på grund af den serverede vegetar mad. I 1920’erne var Skodsborg Nordens største privathospital og kursted. På stedet fandtes der bl.a. kokkeskole og indtil 2009 også fysioterapiskole.

Carl Ottosen havde fået ideen til sanatoriet i sin studietid i USA. Her mødte han i 1886 lægen John Harvey Kellogg. Hans behandlingsmetoder Ottosen ville tage med til Danmark under forbillede af Kelloggs Battle Creek Sanatorium. Således havde han nogle år forinden begyndt Frydenstrand Badesanatorium ved adventisternes højskole i Frederikshavn. Derudover fik han også grundlagt Den Sanitære Fødevarefabrik med vegetariske madvarer også i 1898.

Solgt til Augustinusfonden
I 1992 rakte Adventistkirkens økonomi ikke til at drive stedet videre, og det blev solgt til Augustinusfonden.

I 2006 blev Kysthospitalet opført i “Medical Center på 2. sal”. Vi har gennem årene udvidet Kysthospitalet og i dag har vi aktiviteter på alle etager i bygningen. Bygningerne er fredet af Kulturarvsstyrelsen, hvilket giver os nogle begrænsninger i forhold til skiltning, størrelse af rum, ventearealer m.m. Vi nyder hver dag, og at vi . får lov til at arbejde i så smukke omgivelser. Vi håber, at du som patient på Kysthospitalet vil nyde det på samme vis.

I vores venteværelse kan du finde de originale fotografier fra Skodsborg Badesanatorium.

Ledige stillinger


Vil du arbejde sammen med os?
Se vores ledige stillinger.

IMG_8807
 

Praktiske oplysninger


Find vej, læs om priser og betaling, og find ud af, hvilken forskel der er på at være privat, venteliste- og forsikringspatient. Læs mere under praktiske oplysninger

Smerteklinik - 16
 

Akkrediteret uden anmærkninger


Kysthospitalet har opnået den bedst mulige anerkendelse.
Læs om Den Danske Kvalitetsmodel og se vores kontrolrapporter.

Patientudtalelser

  • Steen Albrechtsen

    Super service. God information om forløbet

    Fra ankomst til afgang fantastisk omsorg. Alt i alt en god oplevelse.
    Steen Albrechtsen
  • Allan Grates

    Was treated and catered to on a high professional level

    I had a full knee replacement here. Was treated and catered to on a high professional level. A highly clean facility.
    Allan Grates
    Ortopædkirurgi
  • Anders Philipsen

    Nærmest en fornøjelse at blive behandlet

    Skulderproblemer er ofte komplicerede at behandle, og især kan resultatet være svært at forudsige. Min skuldermanchet var røget helt af og lå krøllet sammen inde under skulderbladet. Speciallæge Klaus bak er velkendt som en af vores bedste skulderlæger i landet. Ikke bare teknisk, men også til at tage hånd om alt det, der er væsentligt omkring operation eller ikke-operation. Klaus sætter sig i dit sted. forklarer hvad man har brug for at vide for at tage en beslutning sammen med ham om behandling.

    Når behandlingen - i mit tilfælde en operation med ny fastgøring af skulder-manchet-senen (Rotatorcuffen) – så gennemføres, er det trygt, man føler at man er med i processen, der bruges ikke floskler, og ikke mindst er der både orienteret omkring efterbehandlingen og f.eks. smerterne tages alvorligt med anlæggelse af blokade, med mulighed for at få denne gentaget.

    Selvom skulderoperationer har ry for at være meget smertefulde i efterforløbet, så var der ingen ubehagelige overraskelser efter operationen.

    Jeg kan varmt anbefale Klaus Bak og Kysthospitalet, uanset om man kan bruge frit sygehusvalg ved ventetids-garantien, via forsikringsselskab eller selv kan betale.
    Anders Philipsen
    Ortopædkirurgi
  • Helle Beyer-Lassen

    Empati, smil og hjælpsomhed er det man møder hos alle

    Super oplevelse - kunne næsten ikke gå da jeg kom ind. Gik ud uden problemer dagen efter ovenpå vellykket operation. Meget professionelt personale både læger og sygeplejersker.

    Empati, smil og hjælpsomhed er det man møder hos alle.
    Helle Beyer-Lassen
    Ortopædkirurgi
  • Søren-Ning Andersen

    Normalt vil man vel ikke betegne en operation som en god oplevelse, men det var det

    Gennemgik en navlebrok operation i går. Normalt vil man vel ikke betegne en operation som en god oplevelse, men det var det. Læger og personale var fantastiske, man følte sig godt tilpas. Meget kompetente. Tak.
    Søren-Ning Andersen
    Mave-tarmkirurgi
  • Marianne Bugge Jensen

    Motiveret personale og en fantastisk fysioterapi

    Jeg havde ikke været på denne jord, uden dette aktive, motiverede personale og en fantastisk fysioterapi
    Marianne Bugge Jensen
    Care
  • Dorthe Jørgensen

    Fysioterapeuten er god til at forklare og har god tid

    Super dygtig fysioterapeut.
    Rigtig god til at forklare og har god tid
    Dorthe Jørgensen
    Care
  • Lucas Grøndal

    Kæmpe cadeau til personalet og alle folkene bag

    Kysthospitalet Skodsborg fortjener intet mindre end 5 stjerner. Virkelig kompetent personale og flotte omgivelser. Kæmpe cadeau til personalet og alle folkene bag.
    Lucas Grøndal
  • Britta Greve

    Jeg er så taknemlig fordi jeg fik lov til at opleve denne service

    Fantastisk hospital. Jeg er lige blevet opereret i venstre skulder af læge Frank Odgaard, sikken en skøn professionel behandling både før og efter, og sygeplejerske Eva, som var det mest venlige og smilende høflige og rare menneske, lige efter operation sørgede for kaffe noget at spise, og dagen efter ringede og spurgte hvordan man havde det.

    Jeg er så taknemlig fordi jeg fik lov til at opleve denne service. Tusind tak til jer alle.
    Britta Greve
    Ortopædkirurgi
  • Teddy Løwe

    Man følte sig velkommen fra man trådte ind af døren

    Fantastisk sted, fik en knæ operation, det gik efter planen, super dygtig og professionel personale.
    Man følte sig velkommen fra da man trådte ind af døren. Et stort tak fra mig til alle de involverede
    Teddy Løwe
  • Kalle Hund

    Jeg ville ønske alle hospitaler var som Kysthospitalet

    Tænk, at dette sted findes! Jeg ville ønske alle hospitaler var som Kysthospitalet. Præcise, dygtige, imødekommende, personlige. Drak min morgenkaffe med havudsigt, fik en drømmeoperation og sparer allerede op til næste besøg!
    br> Vil slet ikke hjem! På hvilke andre hospitalet kan man komme med det statement?
    Kalle Hund
  • Stine Louise Kepp

    Super professionel behandling og meget serviceminded og hjælpsomt personale.

    Ingen ventetid - helt på klokkeslæt.
    Operationen gik planmæssigt. Info fra lægen efterfølgende og absolut intet at være i tvivl om. Her dagen efter ringer sygeplejersken og spørger om alt er ok.
    Nu kender jeg jo ikke til det endelige resultat af operationen endnu - men indtil videre topkarakter fra mig!
    Stine Louise Kepp
  • Rasmus Ohrt

    Alt personale var flinke både før og efter min operation i skulderen

    Super professionel behandling hos Klaus Bak! Alt personale var flinke både før og efter min operation i skulderen!
    Kysthospitalet kan klart anbefales!!!
    Rasmus Ohrt
    Ortopædkirurgi
  • Bente B. Vinter

    Kompetent personale, dygtig kirurg, flotte omgivelser, dejlig atmosfære

    Et meget kompetent personale, dygtig kirurg, flotte omgivelser, dejlig atmosfære.

    Jeg valgte Kysthospitalet under det udvidede frie sygehusvalg, fordi det offentlige sygehuse ikke kunne tilbyde mig en operation indenfor behandlingsgarantien på 30 dage. Det vil jeg ikke betænke mig på at gøre, hvis det bliver nødvendigt igen en anden gang.
    Bente B. Vinter
    Ortopædkirurgi
  • Jane Munch

    Dygtige læger, sødt og omsorgsfuldt personale, god information før og efter

    Efter et noget kikset udredningsforløb på Bispebjerg, fik min søn endelig muligheden for at benytte udvidet frit sygehusvalg grundet manglende overholdelse af behandlingsgarantien (og med 2 aflyste operationer på Hvidovre).

    En simpel kikkertoperation af knæet - henvendelse i fredags - forundersøgelse mandag og operation i dag onsdag - mindre end én uge om noget som Bispebjerg og Hvidovre var 6 måneder om.
    Så nu er der igen håb om at sønnike kan genoptage sin sport på eliteplan.

    Vil ikke tøve med at anbefale Frank Odgaard (der i øvrigt for 2 år siden lavede samme operation (fjernelse af plica i det andet knæ) med super resultat.

    Dygtige læger, sødt og omsorgsfuldt personale, god information før og efter - kan kun give de bedste anbefalinger til Kysthospitalet. Tak for jer.
    Jane Munch
    Ortopædkirurgi
  • Lene Blynert

    120 % engagerede medarbejdere

    Professionelt operations team - fra start til slut. Informationer blev delt med godt humør og alligevel med fuld professionalisme (så forstår jeg også hvad der bliver sagt) lige fra mødet med narkoseteam til udskrivningen.

    Det hele var trygt og godt fra første møde. Jeg blev bare mødt af 120% engagerede medarbejdere.

    En helt igennem god oplevelse.
    Lene Blynert
  • Malene Bøgelund

    Livskvaliteten er vendt tilbage efter 2 år med konstante smerter

    En stor ros til Klaus Bak og hans team for at skabe stor tryghed og tillid på Kysthospitalet Skodsborg.

    Efter 2 knæoperationen, som blev udført i andet regi uden at blive smertefri efter en ulykke tilbage i marts 2016, blev jeg henvist til Klaus Bak.

    Fra første konsultation var Klaus klar i mælet om han ikke kunne love mig 100% at blive smertefri, men han vil gerne ser om der noget han kunne gøre.

    Her 8 uger efter er jeg som godt som smertefri - livskvaliteten er vendt tilbage efter 2 år hvor der har været kontant smerter i knæet. Bare at nå til at blive genoptrænet med en effekt er så vildt.

    Fra første telefonsamtale med sekretæren til det sidste farvel efter 6 ugers kontrollen har jeg kun mødt et højt fagligt niveau hos alle medarbejdere på Kysthospitaler Skodsborg.
    Malene Bøgelund
    Or
  • Randi Cederquist

    Dygtig, lyttende og troværdig og ikke mindst ærlig

    Jeg har været igennem et langt forløb med min højre uundværlige skulder. Den har været frossen. Men tøede ikke op ordentligt. Efter det frysende forløb kom jeg i hænderne på en usympatisk ortopædkirurg, der uden ret meget omsvøb anså mig som hysterisk, og ublu fortalte, at blandt andet operation ikke var en løsning, nogensinde. Desværre stagnerede optøningen.
    Efter mange afklarende undersøgelser efter 2 år i smerter, fik jeg muligheden for at vælge privat behandling pga ventetid. Da jeg så Kysthospitalet på listen, var jeg ikke i tvivl.
    Og da jeg mødte Klaus Bak, var jeg endelig tryg.
    Han er dygtig, lyttende og troværdig og ikke mindst ærlig.

    Operation. God information før og efter. Sympatisk personale. God behandling.
    Blev scannet for 2 år siden. Det var også en god oplevelse. Derfor vendte jeg tilbage.
    Randi Cederquist
    Ortopædkirurgi
  • Helen Rosted Falkenberg

    Tak for hjælpen!

    Efter et år med et knæ/ben der blev ved at gøre ondt, et forsøg med blokade hjalp i en kort periode men ingen fysisk aktivitet uden smerte. Jeg blev anbefalet Klaus Bak og tog en forundersøgelse og en god snak.

    Var bekymret da mange fortalte skræmmehistorier om at det ikke ville blive bedre efter en kikkert operation. Klaus var kompetent og beroligede mig - forklarede om minimal risiko og store chancer for bedring og mulighed for at komme tilbage til træning. Jeg tog imod og fik det ordnet 23/11. Rigtig god oplevelse med søde mennesker hele vejen rundt. Startede genoptræning i januar og kan allerede nu - efter ca. 3 måneder både løbe og træne uden smerter! Er SÅ glad for jeg fik det gjort!
    Helen Rosted Falkenberg
    Ortopædkirurgi
  • Karin Møller

    Jeg er evig tak skyldig

    Det er deres fortjeneste at jeg kom tilbage til livet efter 6 måneder på offentligt hospital.
    Jeg er evig tak skyldig - I betyder alt.
    Karin Møller
  • Henriette V.

    Mit fantastiske forløb på Kysthospitalet Skodsborg!


    Inden mit forløb, havde jeg været sygemeldt i 5 år pga. en ødelagt ryg og derfor havde jeg en masse smerter.

    Startede i en medicin-udtrapning i samarbejde med smertelægen. I løbet af kun 1/2 år var jeg ude af mit store morfin-forbrug og siden har mine smerter været til at leve med og livet er begyndt at være skønt at leve igen.

    Så jeg kan kun anbefale en tværfaglig smertebehandling på Kysthospitalet Skodsborg.
    Henriette V.
    Tværfaglig smertebehandling
  • Ida Kruse

    Jeg kan varmt anbefale Kysthospitalet; de gør lige dét mere end andre privathospitaler.


    Top professionelt personale, omhyggelighed og luksus er, hvad du møder på Kysthospitalet

    Efter operation og efterfølgende indlæggelse, var det mig magtpåliggende at få anbefalet netop dette privat hospital, da vi patienter ofte begiver os rundt i en jungle af tilbud, og ofte uden at vide hvad vi går ind til. Top professionelt personale , omhyggelighed og luksus er, hvad du møder på Kysthospitalet.

    Efter opvågning af narkosen og kærlig pleje derefter, blev jeg kørt ind på et stort fint eneværelse – her blev jeg overvåget omhyggeligt, men samtidigt oplevede jeg en ualmindelig fin fornemmelse af, at “privatliv” er vigtigt efter operation. Jeg blev behandlet som noget ganske særligt på Kysthospitalet, og jeg har erfaringer med mig fra andre privathospitaler.

    Jeg kan varmt anbefale Kysthospitalet; de gør lige dét mere end andre privathospitaler.
    Ida Kruse
    Mave-tarmkirurgi
  • Maria Luz

    Jeg oplevede ro og menneskelig varme

    Efter næsten 6 mdr. ventetid i det offentlige regi, for at få fjernet min galdeblære, kom jeg til Skodsborg Kysthospital. Jeg vil starte med at sige, at jeg er tilhænger af stærke offentlige sygehuse, men må indrømme, at jeg aldrig i det regi har fået så god en oplevelse, som på Skodsborg Kysthospital.

    Jeg var ikke længere end godt to en halv time på Skodsborg Hospital, men fra dét øjeblik ”min” sygeplejerske tog over, oplevede jeg ikke andet end ro og menneskelig varme. Både kirurg og anæstesilæge kom og hilste på, mens jeg lå i stuen. På selve operationsstuen var der igen den samme ro, omsorg og menneskelig lune. Det var en rigtig god oplevelse. Da jeg kom på ”rekuperationsstue” blev jeg igen passet af ”min” sygeplejerske, som sørgede for mig med samme varme, venlighed og værdighed som i begyndelsen. Dagen efter ved middagstid ringede anæstesilægen mig op hjemme, for at høre hvordan jeg havde det og om alt var i orden, hvad jeg kun kunne bekræfte.

    I lyset af det nævnte kan jeg kun anbefale Skodsborg Kysthospital.
    Maria Luz
    Mave-tarmkirurgi
  • Stephanie Haut

    Lægen var yderst kompetent og samtidig fokuseret på, at jeg skulle forstå og informeres

    Efter at have haft en skadet skulder i ¾ år valgte jeg Kysthospitalet for et videre forløb. Jeg havde tidligere fået foretaget en ultralydsscanning, der ifølge lægen, som udførte ultralydsscanningen, intet viste. Næste mulighed var en MR scanning. På Kysthospitalet fik jeg en tid indenfor 10 dage hos en ortopædkirurg med speciale i skuldre.

    Jeg blev taget godt imod af en meget venlig og tillidsvækkende læge. Han kiggede på min tidligere ultralydsscanning, undersøgte min skulder og kunne så fortælle mig, at det hele faktisk stod i svaret fra ultralyden. Han kunne forklare alle mine smerter og viste mig udførligt på en model af en skulder, hvad det var for en skade, og hvorfor jeg havde smerter. Han brugte meget tid på at informere mig. Han anbefalede mig at få den trænet op og kunne online vise mig, hvilket træningsprogram han ville anbefale mig.

    Lægen var yderst kompetent og samtidig fokuseret på, at jeg skulle forstå og informeres. Han var meget behagelig og gik kun frem i forklaringen, når han kunne mærke, at jeg forstod. Der var ingen stress og jag, og jeg gik derfra med en klar forståelse af skaden, og hvorfor jeg får ondt.

    Jeg vil ikke tøve med at vælge Kysthospitalet en anden gang
    Stephanie Haut
    Idrætsskader
  • Gitte Poulsen

    Kompetente, engagerede medarbejdere med fuldt fokus på mig og min hofte

    Jeg var så priviligeret, at jeg på grund af ventetidsgaranti fik frit-valg til min hofteoperation. Jeg valgte Kysthospitalet, og det har jeg ikke fortrudt.

    Jeg har udelukkende mødt kompetente, engagerede medarbejdere hvor der har været fuld fokus på mig og min hofte. Der hviler en fantastik ro over stedet, mit værelse var dejligt, og mad, pleje og omsorg er helt i top.

    Stort tak til alle, og en speciel tak til de som håndterede mit blackout på min første gåtur, så jeg på intet tidspunkt følte mig prisgivet.

    Nu er jeg vel hjemme igen, og klar til at komme videre med min nye hofte.
    Gitte Poulsen
    Hofteoperation
  • Erik Brandt

    Søde sygeplejersker, dygtige trænere og fysioterapeuter, og venlighed har jeg mødt overalt

    Blot et par ord for at I skal vide hvor tilfreds, jeg har været for mit ophold på Kysthospitalet Care.

    Søde sygeplejersker, dygtige trænere og fysioterapeuter, og venlighed har jeg mødt over alt. Og jeg er lykkelig frem for alt for, at jeg er blevet ”Fit for fight” igen.
    Erik Brandt
    Care

Kysthospitalets samarbejdspartnere