Fedtsugning og abdominalplastik

Løs hud og stædige fedtdepoter kan ikke trænes eller slankes væk

 

Når træning og slankekur ikke er nok

Nogen mennesker kæmper forgæves og i årevis uden at kunne slippe af med de stædige fedtdepoter. Løs hud kan aldrig trænes eller slankes væk

Fedtsugning


Fjernelse af fedt ved hjælp af sugemetoder kaldes liposuction eller liposculpture, på dansk fedtsugning.

Nogle mennesker har fedtdepoter, som ikke forsvinder ved afmagring eller ved kraftig motion. De fleste mennesker kan få fjernet de kosmetisk generende fedtdepoter ved sugning. Ved fedtsugning fjernes fedtceller med fedt i området og “fedtbulerne” kommer ikke tilbage. I dag foretages ikke bare en fedtsugning, men ved moderne fedtsugning kaldet liposculpture foretager man en modellering af kroppen, så den bliver så harmonisk som mulig. De mest almindelige steder der suges er mave, ridebukseområder, hofter, inderlår og hals.

Princippet i operationen
Gennem små huller, på op til 1 cm, stikkes kanyler ind i fedtet. Ved hjælp af undertryk suges det overflødige fedt ud. Undertrykket til at suge fedt ud kommer fra en maskine, der suger fedtet ud i en beholder. Man fortsætter med at suge til området er tomt for overflødigt fedt.

Operationen og bedøvelsen
Mindre fedtsugning kan foretages i lokalbedøvelse, mellemstore og store fedtsugninger foretages i fuld bedøvelse Små og en del mellemstore fedtsugninger kan i dag foretages ambulant, så patienten kan gå hjem få timer efter operationen. Store fedtsugninger foretages i fuld bedøvelse med efterfølgende indlæggelse. Tumescent technique er en speciel lokalbedøvelsesteknik, der bevirker, at man i dag kan fjerne større mængder fedt end tidligere. Der er dog grænser for den mængde, der kan suges ved en operation.

Efterforløbet og efterbehandlingen: Efter operationen er der nogen hævelse og misfarvning af de opererede områder, og man skal man anvende en elastisk bandage i 4-8 uger Hvis bandagen anvendes aftager hævelsen og misfarvningerne hurtigere og huden bliver hurtigere pæn. Man kan gå på arbejde igen efter 2-7 dage, afhængig af størrelsen af fedtsugningen. Gymnastik og sport kan dyrkes efter 2-3 uger. Endelig kontrol efter 6 måneder.

Facebook

Følg os på Facebook.

Instagram

Ses vi på Instagram?

88 77 40 06

Ring til os, vi er klar til at hjælpe
Alle hverdage kl. 9:00-12:00 + 12:30-15:00

Adresse

Skodsborg Strandvej 125A, 1.
2942 Skodsborg

Skriv til os


Slapt maveskind og abdominalplastik


Gravidteter og vægttab sætter sine spor. Hvis du har slapt maveskind, kan abdominalplastik være vejen frem

Med tiden mister huden på maven langsomt sin elasticitet. Men fortvivl ikke – dette kan korrigeres ved en plastikkirurgisk operation, hvor den overskydende hud fjernes, fedtsugning og bugmuskulaturen eventuelt opstrammes.

Abdominalplastik (operation for slapt maveskind) foretages ved løshed af hud på maven og eventuelt slaphed af bugvæg. Dette ses typisk efter graviditeter eller vægttab, men alder og arvelige faktorer kan også spille ind.

Kysthospitalet tilbyder følgende operationer for slapt maveskind

Mini-abdominalplastik
En mini-abdominalplastik er den mindst omfattende af de tre operationer. Her opstrammes huden kun på den nedre del af maven. Den typiske kandidat til en mini-abdominalplastik har derfor udelukkende løs hud på maven under navleniveau.

Abdominalplastik
Ved en abdominalplastik foretages der en opstramning af huden på såvel den øvre som den nedre del af maven. Denne operation anbefales til personer med løs hud på maven både over og under navleniveau.

Abdominalplastik med opstramning af bugmuskulaturen (rectusplastik)
Den er velegnet til personer med løs hud både over og under navleniveau samt en frembuling af bugmuskulaturen.

I nogle tilfælde kan en fedtsugning være nødvendig for at opnå det optimale resultat.

Speciallæger i plastikkirurgi

Trine Foged Henriksen

Overlæge, speciallæge i plastikkirurgi, Ph.D.


Hans Erik Siersen

Overlæge, speciallæge i plastikkirurgi