Har du spørgsmål så ring på

Vil du
Se yngre ud?

Behandling med Botox

Hvad er Botox?

Botox er et mærkevarenavn på giften botulinum toxin type A. Giftstoffet fremstilles fra bakterien Clostridium botulinum som forårsager botulisme. Botox bliver meget anvendt over hele verden, blandt andet til at løsne smertefulde krampetilstande (muskelspasmer) hos mennesker med hjerneskade og lammelser. Men præparatet er bedst kendt for at behandle rynker.

Hvad er formålet?

Botox skal reducere synligheden af rynker og furer i panden, mellem øjenbrynene og omkring øjnene. Behandlingen kan kombineres med andre stoffer, som sprøjtes ind i ansigtshuden (hud-fyldstoffer), laserbehandling eller kosmetisk kirurgi. Restylane er et eksempel på et fyldstof.

Behandling med Botox

Det er den muskellammende effekt i giften, som udnyttes til at behandle rynker i ansigtet. Botox blokerer et signalstof, som nerverne i kroppen benytter til at sende meldinger til blandt andet muskler. Dette fører til, at nerverne ikke får givet de beskeder til musklerne, som de skal, så musklerne derfor ikke trækker sig sammen.

Ansigtet bliver først grundigt rengjort. Så sprøjtes små doser af Botox ind i muskulaturen lige under huden på udvalgte steder. Ansigtsmusklerne, som ligger lige under huden, bliver lammet. Proceduren kan være lidt ubehagelig og tager 10-15 minutter at gennemføre. Du kan mærke en mild rødme i nogle timer efter injektionen. Det anbefales, at man ikke masserer eller gnider sig i ansigtet de første 24 timer efter behandlingen.

Resultater

Du kan se, at huden glattes ud og rynkerne bliver mindre synlige. Botox lammer kun de specifikke muskler, som er blevet behandlet. Det er dine dynamiske eller muskelafhængige rynker, som bliver påvirket.

Resultaterne er ofte synlige efter 3-8 dage, men der kan gå 2-3 uger før du kan se fuld effekt af behandlingen. Effekten af Botox-injektionerne varer i 3-4 måneder og indsprøjtningen skal gentages flere gange om året. Den rynkefrie effekt har en tendens til at vare længere, hvis du får flere behandlinger, fordi musklerne bliver tyndere af inaktivitet.

Bivirkninger

Det er meget vanskeligt at forudse, nøjagtig hvordan Botox-indsprøjtninger vil fungere på dine ansigtsmuskler. Du bør være forberedt på, at du måske ikke får det resultat, du forventer. Bivirkninger efter Botox-behandling er usædvanlige. Af og til kan patienter, som har fået Botox i panden, opleve, at øjenlågene og øjenbrynene hænger lidt ned. Dette forsvinder, når effekten af Botox aftager, men varer altså lige så længe som den ønskede effekt. Dobbeltsyn og uklart syn optræder i sjældne tilfælde. I disse tilfælde bør du opsøge læge.

Speciallæger i rynkebehandling

Til menu

Vi kan bl.a. hjælpe dig med:

Læs mere

Ortopædkirurgi

Uanset om skaden er akut eller kronisk står vi klar til at hjælpe dig. Vi er specialister i indsættelse af kunstige hofte-, og knæled, fodkirurgi, håndkirurgi, knækirurgi, og skulderkirurgi.
Læs mere

Plastikkirurgi

På Kysthospitalet Skodsborg går vi ikke på kompromis med etik, sikkerhed og kvalitet ved kosmetisk kirurgi. Vi giver dig professionel vejledning og anerkender dine individuelle behov.
Læs mere

Mave-tarmkirurgi

Kysthospitalet Skodsborg er specialister i brok og galde problemer. Vi tilbyder hurtig behandling uden ventetid på et højt fagligt niveau med anvendelse af den nyeste og mest skånsomme teknologi.

Vores patienter siger

  • Lægen var yderst kompetent og samtidig fokuseret på, at jeg skulle forstå og informeres
    Stephanie Haut, Idrætsskader
  • Jeg var ikke længere end godt to en halv time på Skodsborg Hospital, men fra dét øjeblik ”min” sygeplejerske tog over, oplevede jeg ikke andet end ro og menneskelig varme
    Maria Luz, Mave Tarmkirurgi
  • Top professionelt personale, omhyggelighed og luksus er, hvad du møder på Kysthospitalet
    Ida Kruse, Plastikkirurgi
Flere udtalelser
Skriv til os

Kontakt os

 

Se vores video

Se flere videoer