Udtalelser
Du kan læse om vores fagligt professionelle behandler og kirurger, og få indsigt i hvem du måske skal behandles af.
Men vi vil også gerne have, at du får patienters ord på, at du får en tryg og professionel behandling, med et resultat du (også) bliver glad for.
Du kan trykke på +’et på de forskellige patienter, for at få en uddybende udtalelse.
Søde sygeplejersker, dygtige trænere og fysioterapeuter, og venlighed har jeg mødt over alt
Læs mere
”Blot et par ord for at I skal vide hvor tilfreds, jeg har været for mit ophold på Kysthospitalet Care.
Søde sygeplejersker, dygtige trænere og fysioterapeuter, og venlighed har jeg mødt over alt.
Og jeg er lykkelig frem for alt for, at jeg er blevet ”Fit for fight” igen.”
Jeg har udelukkende mødt kompetente, engagerede medarbejdere hvor der har været fuld fokus på mig og min hofte
Læs mere
“Jeg var så priviligeret, at jeg på grund af ventetidsgaranti fik frit-valg til min hofteoperation. Jeg valgte Kysthospitalet, og det har jeg ikke fortrudt.
Jeg har udelukkende mødt kompetente, engagerede medarbejdere hvor der har været fuld fokus på mig og min hofte.
Der hviler en fantastik ro over stedet, mit værelse var dejligt, og mad, pleje og omsorg er helt i top.
Stort tak til alle, og en speciel tak til de som håndterede mit blackout på min første gåtur, så jeg på intet tidspunkt følte mig prisgivet.
Nu er jeg vel hjemme igen, og klar til at komme videre med min nye hofte.”
Lægen var yderst kompetent og samtidig fokuseret på, at jeg skulle forstå og informeres
Læs mere
Efter at have haft en skadet skulder i ¾ år valgte jeg Kysthospitalet for et videre forløb. Jeg havde tidligere fået foretaget en ultralydsscanning, der ifølge lægen, som udførte ultralydsscanningen, intet viste. Næste mulighed var en MR scanning.
På Kysthospitalet fik jeg en tid indenfor 10 dage hos en ortopædkirurg med speciale i skuldre.
Jeg blev taget godt imod af en meget venlig og tillidsvækkende læge. Han kiggede på min tidligere ultralydsscanning, undersøgte min skulder og kunne så fortælle mig, at det hele faktisk stod i svaret fra ultralyden. Han kunne forklare alle mine smerter og viste mig udførligt på en model af en skulder, hvad det var for en skade, og hvorfor jeg havde smerter. Han brugte meget tid på at informere mig. Han anbefalede mig at få den trænet op og kunne online vise mig, hvilket træningsprogram han ville anbefale mig.
Lægen var yderst kompetent og samtidig fokuseret på, at jeg skulle forstå og informeres. Han var meget behagelig og gik kun frem i forklaringen, når han kunne mærke, at jeg forstod. Der var ingen stress og jag, og jeg gik derfra med en klar forståelse af skaden, og hvorfor jeg får ondt.
Jeg vil ikke tøve med at vælge Kysthospitalet en anden gang
Jeg var ikke længere end godt to en halv time på Skodsborg Hospital, men fra dét øjeblik ”min” sygeplejerske tog over, oplevede jeg ikke andet end ro og menneskelig varme
Læs mere
Efter næsten 6 mdr. ventetid i det offentlige regi, for at få fjernet min galdeblære, kom jeg til Skodsborg Kysthospital.
Jeg vil starte med at sige, at jeg er tilhænger af stærke offentlige sygehuse, men må indrømme, at jeg aldrig i det regi har fået så god en oplevelse, som på Skodsborg Kysthospital.
Jeg var ikke længere end godt to en halv time på Skodsborg Hospital, men fra dét øjeblik ”min” sygeplejerske tog over, oplevede jeg ikke andet end ro og menneskelig varme. Både kirurg og anæstesilæge kom og hilste på, mens jeg lå i stuen. På selve operationsstuen var der igen den samme ro, omsorg og menneskelig lune. Det var en rigtig god oplevelse. Da jeg kom på ”rekuperationsstue” blev jeg igen passet af ”min” sygeplejerske, som sørgede for mig med samme varme, venlighed og værdighed som i begyndelsen. Dagen efter ved middagstid ringede anæstesilægen mig op hjemme, for at høre hvordan jeg havde det og om alt var i orden, hvad jeg kun kunne bekræfte.
I lyset af det nævnte kan jeg kun anbefale Skodsborg Kysthospital.
Top professionelt personale, omhyggelighed og luksus er, hvad du møder på Kysthospitalet
Læs mere
Efter operation og efterfølgende indlæggelse, var det mig magtpåliggende at få anbefalet netop dette privat hospital, da vi patienter ofte begiver os rundt i en jungle af tilbud, og ofte uden at vide hvad vi går ind til. Top
professionelt personale , omhyggelighed og luksus er, hvad du møder på Kysthospitalet.
Efter opvågning af narkosen og kærlig pleje derefter, blev jeg kørt ind på et stort fint eneværelse – her blev jeg overvåget omhyggeligt, men samtidigt oplevede jeg en ualmindelig fin fornemmelse af, at “privatliv” er vigtigt efter operation. Jeg blev behandlet som noget ganske særligt på Kysthospitalet, og jeg har erfaringer med mig fra andre privathospitaler.
eg kan varmt anbefale Kysthospitalet, De gør lige dét mere end andre privathospitaler.
Mit fantastiske forløb på Kysthospitalet Skodsborg!
Læs mere
Inden mit forløb, havde jeg været sygemeldt i 5 år pga. en ødelagt ryg og derfor havde jeg en masse smerter.
Startede i en medicin-udtrapning i samarbejde med smertelægen. I løbet af kun 1/2 år var jeg ude af mit store morfin-forbrug og siden har mine smerter været til at leve med og livet er begyndt at være skønt at leve igen.
Så jeg kan kun anbefale en tværfaglig smertebehandling på Kysthospitalet Skodsborg.